Parterapi og Parrådgivning
I mange parforhold oplever begge parter ikke at blive lyttet til. Det, vi siger, bliver ikke hørt eller modtaget, som vi har tænkt os. Det er ofte baggrunden for mange konflikter, skænderier eller tavshed.
Vi ønsker alle at blive hørt og forstået på de intentioner, vi har med det, vi siger til hinanden. Det er ikke det samme som, at vi skal være enige i det, vi siger til hinanden.
Vi kan sommetider komme ind i en negativ spiral, hvor vi ønsker os, at bare den anden ændrer sig blot en lille smule, og så vil alt blive godt. Vi oplever, at vi har forsøgt alt, men intet hjælper. Vi bliver kede af det, føler vrede, afmagt og opgivenhed mm.
Parterapi handler om at bryde ud af det negative mønster og få det parforhold, som I ønsker jer og føler jer rigtig godt tilpasse i.
Dette parforhold er der mulighed for at få ved at I blive bevidste om jeres samspil og jeres kommunikationsmønstre. Det giver muligheder for at i kan udvikle nye og mere hensigtsmæssige kommunikationsmønstre og dermed bedre kontakt. På den måde vil der opstå en positiv spiral som vil give mere rummelighed og livsglæde.
I vil have glæde af parterapi, hvis f.eks.:
° Du og din partner ikke forstår hinanden
° I gerne vil lære at løse konflikter på en konstruktiv og fredelig måde
° I overvejer skilsmisse
° I trænger til/har brug for en positiv udvikling i jeres parforhold
° Du eller din partner føler sig misforstået
° Du eller din partner føler sig svigtet
° Du eller din partner har været utro
Jeg tilbyder parterapi både ved fysisk fremmøde og via sikker online forbindelse (Whereby).
Ring eller skriv en mail hvis I har spørgsmål eller I ønsker at booke en tid.
------
Pris: 1.650 kr / gang. En gang er 1.5 time.